Før eksamen

Censor har pligt til, inden eksaminationens start, at gøre sig bekendt med gældende studieordninger, eksamensbekendtgørelse og karakterbekendtgørelse samt gældende retningslinjer for den konkrete eksamen. God censorskik er ligeledes, at censor umiddelbart inden eksamen afklarer sin rolle med eksaminator(erne) og bidrager til at skabe en god relation mellem censor og eksaminator(erne).

Uddannelsesinstitutionen informerer inden eksamen censor om de gældende regler for uddannelsen, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censors virksomhed. Dette omfatter også information om eksamensform, eksamensplanlægning og honorering.
Her skal censor være opmærksom på at efterlyse opgave og formalia i passende tid inden eksamensdagen, hvis det ikke er kommet. I så fald tages der kontakt til prøvens kontaktperson. Kontaktpersonen og vedkommendes kontaktoplysninger er angivet i allokeringen.

Censor skal være opmærksom på inhabilitet, gensidig og gentagen censur.

Under eksamen

Som censor er det vigtigt at lytte, observere og kommunikere åbent.

Censor skal bidrage til, at der skabes en rolig og tryg stemning, så eksaminanden får de bedste forudsætninger for sin præstation. Censor skal derfor være opmærksom på sit generelle udtryk og vise situationsbestemt adfærd, samt være bevidst om sin egen rolle som censor og undlade fokus på egne holdninger og praksisnære værdier.

Som censor er man primært lyttende og ikke-eksaminerende, men hvis det skønnes relevant, kan censor stille uddybende spørgsmål blandt andet for at sikre, at eksaminanden bliver vurderet svarende til formålet med eksamen.

Det er ofte censor som sørger for at tiden overholdes ved en mundtlig eksamination, dette for at sikre at gældende regler overholdes og at der gives en ensartet behandling af eksaminanden. Censor har således en vigtig rolle i forhold til den eksaminandens retssikkerhed i forbindelse med eksamen.

Når eksaminanden forlader eksamenslokalet forud for voteringen, anbefales det at eksaminanden tager alle sine ejendele med ud af lokalet.
Under votering fastsættes karakteren i en dialog mellem eksaminator(erne) og censor, hvor censor som den første kommer med et bud på en karakter. Det er vigtigt at forholde sig til karakterbeskrivelserne og bedømmelsesgrundlaget. Ved karakterafgivelse bør eksaminanden få en begrundelse for den opnåede karakter, hvor der anvendes ordvalg fra beskrivelsen af karakterskalaen.

Jf. eksamensbekendtgørelsen har både censor og eksaminator(erne) notatpligt under voteringen og karakterfastsættelse.

Kun bedømmerne må være til stede under votering. Ved uenighed om karakteren gives et gennemsnit af eksaminator(erne)s og censors karakter, afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Ligger gennemsnittet lige midt mellem to karakterer gives den karakter som censor har givet jf. Bekendtgørelse om karakterskala. Er der uenighed censor og eksaminator imellem, om hvorvidt en studerende skal bestå, er censors afgørelse gældende.

Hvis der er flere eksaminatorer, skal eksaminatorgruppen blive enige om én karakter.

Det er tilladt at have eksaminatorføl med under eksaminationen og karaktergivningen, men ikke under voteringen. Det er god skik, at den studerende har givet tilsagn til, at der deltager ”føl” i forbindelse med eksaminationen.

Efter eksamen

Censor og eksaminator/(erne) skal efter hver eksamination evaluere forløbet indbyrdes.

Censor har pligt til at udfylde det elektroniske rapporteringsskema, som bliver tilsendt af Censorsekretariatet, efter afholdte eksaminer.

Censors virke er omfattet af reglerne om tavshedspligt, jf. censorbekendtgørelsen.

For yderligere information henvises til bøgerne Censorguiden og Eksamen og censur i professionsbachelor uddannelserne