Den gode censor

”Som censor er det vigtigt, at man kan indgå i et samspil med eksaminator om at give den studerende gode muligheder for at vise alt, hvad han eller hun kan.”

(Censorhåndbogen 2008, side 78-79)

Ovenstående citat beskriver hvordan vi i censorledelsen ønsker at I som vores censorer overordnet skal agere, når I møder op rundt om i landet til jeres censoropgaver.

Vi kan anbefale at læse netop side 78 og 79 i censorhåndbogen, som er oplyst under relevant litteratur. Her beskrives kort og præcist hvad der ligger af forskellige facetter i det at være censor, både de faglige – og personlige kompetencer, ressourcer eller færdigheder. Kært barn har mange navne.

Vi vil her kort give et oprids af sidernes indhold.

Ud over den rollefordeling der er mellem censor og eksaminator, som den er beskrevet i censorbekendtgørelsen, bringer forfatterne til bogen censors uformelle roller frem i lyset.

Dette er meget fint skildret i nedenstående figur.

Da bogen er skrevet med læreruddannelsen for øje, kan der være nogle udtryk vi ikke bruger, eksempelvis ”linjefagsuddannelse i faget”, i vores regi kunne det erstattes af læringsudbytterne velvidende at de to ord ikke kan sammenlignes direkte i en-til-en-forhold, men det er et ord og et udtryk vi kender til og bruger i vores fagområde.

Men figuren giver et meget godt indblik i de roller vi har og hvad det kan være med til at styre vores dømmekræft.

På den ene side har vi vores faglige kundskaber, som er dem der beskrevet i bekendtgørelsen, som dem vi skal kunne stå indenfor vi besidder, for at kunne agere som censorer. På den anden side har vi vores personlige, vores subjektive kundskaber eller udfordringer, som vi skal kunne balancere med i det krydsfelt – her hvor cirklerne overlapper – som når vi sidder som bedømmere for en eksamen.

Vi har en ”påse-funktion” udsendt af statsligt regi, som beror på vores dømmekraft, upartiskhed og at kunne skelne mellem væsentligt og uvæsentligt stof.

I bogen er opridset følgende:

Den gode censor

Har antennerne ude for, hvornår de indre røde lamper blinker, så man kan nå at redde en studerende i land, der er ved at tabe tråden.
Holder sig fagligt ajour indenfor det radiograffaglige felt.
Finder det spændende og udviklende at være censor og kan kombinere sin bedømmerfunktion med glæden over at se, hvad de studerende egentlig kan præstere, når de gør sig umage.
Er ikke noget man BARE ER, men noget, man til stadighed må fastholde at udvikle professionelt og personligt.