Habilitet/Inhabilitet

Censor

Det er censors opgave at være opmærksom på egen habilitet.

Er censor i tvivl om egen habilitet, så er det bedre at trække sig fra opgaven. Dette gøres ved hurtigst muligt at henvende sig til censorsekretariatet.

Censor er inhabil hvis vedkommende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. 

Eksaminator

Hvis eksaminator er i tvivl om den allokerede censors habilitet, er eneste mulighed at tage dialogen med den pågældende censor og censorformandskabet for at få en individuel vurdering af sagen.

 Studerende

Den studerende har ikke mulighed for at bede om en anden censor på grund af inhabilitet, den studerendes retssikkerhed er sikret ved retten til at klage over eksamen jf. Eksamensbekendtgørelsen.

For yderligere oplysninger omkring habilitet/inhabilitet henvises til Forvaltningsloven.